Ungeløftet x ESG - social bæredygtighed møder arbejdsmiljøet
Kan Ungeløftets unge både få job og styrke arbejdsmiljøet? Debat om fordomme og muligheder.
Arrangør: DI Arbejdsmiljø
Huset torsdag kl. 14.00 - 14.45
Hvordan skaber vi reel forandring for unge, der står på kanten af arbejdsmarkedet?
DI Arbejdsmiljø, Byggeriets Samfundsansvar, High:five, Per Aarsleff, CH Byg og en ansat fra målgruppen giver et ærligt indblik i, hvad der sker, når social bæredygtighed møder arbejdsmiljøet.
Ca. 43.000 unge står uden job og uddannelse. Via Ungeløftet arbejder vi med denne samfundsudfordring, og med ESG – særligt S’et for socialt ansvar – som en del af løsningen, kan virksomheder spille en afgørende rolle i løsningen.
Kom med i maskinrummet – stil nysgerrige og udfordrende spørgsmål og få hands on redskaber til, hvordan virksomheder kan omsætte socialt ansvar til konkrete resultater og et godt arbejdsmiljø.
Debatten er relevant for alle, der arbejder med eller interesserer sig for unge på kanten af arbejdsmarkedet, arbejdsmiljø og social ansvarlighed.
Deltagere:
Christina Wiemann, direktør, CH BYG
Ole Hessel, direktør, High:five
Thomas Hagen, lærlingekoordinator, Per Aarsleff
Ernst Madsen, eftersyns-håndværker via. High:five hos DSB
Moderator: Christina Schultz, direktør Byggeriets Samfundsansvar