Hvorfor smider vi gode mursten og materialer på lossepladsen?

Byggeriet skal gøres mere cirkulært, men vejen er dilemmafyldt. Vi debatterer fremtidens byggeri.

Arrangør: Danske Tegl
Pavillonen torsdag kl. 16.00 - 16.45

Byggeriet står for en væsentlig del af klimaudledningerne i Danmark. Der er grænser for, hvor længe vi kan blive ved med at bruge klodens ressourcer. Cirkulært byggeri er uomtvisteligt en vigtig vej frem.

Men dilemmaerne står i kø: Skal vi have nedrivningsforbud i de større byer, etablere byggeforbud som nogle forskere foreslår, skal vi indføre pant på mursten og andre byggematerialer?

Vi inviterer til en åben og fordomsfri debat om fremtiden for det cirkulære byggeri. Undervejs kommer vi også til at quizze deltagere og publikum om deres viden om dansk byggeri, og der vil naturligvis blive uddelt præmier. Tag en god ven med under armen, og kom med til debatten om fremtidens byggeri. 

Medvirkende:

  • Magnus Heunicke, Miljøminister og minister for ligestilling.
  • Signe Wenneberg, journalist og foredragsholder.
  • Gitte Nielsen, direktør for Danske Tegl

Moderator: Lawand Hiwa Namo, politisk kommentator hos TV2 NEWS.