ESG rapportering er her! Men kan det bruges i markedsføring?

Må du kalde dit produkt bæredygtigt? Vi ser på ESG, markedsføring og jura i 2025

Arrangør: Bruun & Hjejle
Villaen fredag kl. 16.00 - 16.45

Siden 2024 er virksomheder i Danmark underlagt et omfattende rapporteringsregime, når det kommer til bæredygtighed. Det grønne EU-direktiv CSRD indeholder i alt ca. 1100 datapunkter. Virksomhederne har måtte tænke anderledes, regnskabschefer har udvidet fokusområdet, og virksomhederne bruger kæmpemæssige ressourcer – både mennesker og software – på at indsamle data og rapportere.

Kan dette store arbejde også bruges i virksomhedernes markedsføring? På hjemmesiden, i nyhedsbreve og reklamer?

Markedsføringslovens gælder stadig – og overholdelse af bæredygtighedsrapporteringsreglerne kan ikke automatisk udgøre dokumentation for, at et produkt eller byggeri markedsføres som ”bæredygtigt”. Det fremgår af Forbrugerombudsmandens anbefalinger fra oktober 2024.

Hvad kan bruges og hvad kan ikke – og hvordan?  

Det er første emne, som vi drøfter i panelet.

Og så tager vi også lige pulsen på, hvordan det går med denne grønne markedsføring i Danmark. Hvad er der sket det seneste år? Har vi set en udvikling hos investorer, bygherre, entreprenørerne og underleverandørerne? Og hvad kan byggeriet lære fra andre brancher?