Fra skrot til slot

– hvordan får vi en stærk og velfungerende branche på genbrugsmaterialer til byggebranchen?

Arrangør: Region Hovedstaden
Villaen fredag kl. 13.00 - 13.45

Tomme råstofgrave, stigende priser på grus og sand. Inden for en overskuelig fremtid vil vi ikke længere kunne finde steder at udgrave råstoffer på Sjælland – hverken nu eller i fremtiden. Derfor er der brug for at rette blikket stift mod virkemidler, der kan reducere og effektivisere forbruget af råstoffer i byggeriet.

Der er brug for hurtigst muligt at få gang i markedet for genbrug og genanvendelse af byggematerialer, på en måde, hvor de cirkuleres tilbage ind i byggeriet og ikke ender til forbrænding eller som vejfyld, hvor andre materialer, som fx jord, kan benyttes.

Men markedet for genbrug og genanvendelse er endnu spædt og umoden. Hvordan kan vi fra hver vores kant hjælpe den opkommende nye branche til at komme i topform, som gør at de kan modtage, behandle og levere store mængder af byggematerialer til genbrug og genanvendelse? Det vil vi se nærmere på i denne debat på Folkemødet på Bornholm.

Deltagere:

  • Vicedirektør, Bygherreforeningen, Hanne Ullum
  • Direktør, ARI-DI, Niels Bukholt
  • Direktør Claus Juul Nielsen, Gamle mursten
  • Lillian Rasch Madsen, Vicedirektør, Center for ejendomme, Region Hovedstaden

Moderator: Kathrine Fjendbo Jørgensen, programleder, Region Hovedstaden