Åbningsdebat: Fremtidens Danmark starter i byggebranchen
Hvordan sikrer vi, at branchen fortsat er en drivkraft for vækst, produktivitet og innovation?
Arrangør: DI Byggeri
Hovedscenen torsdag kl. 12.00 - 12.45
Bygge- og anlægsbranchen udgør cirka 5 procent af økonomien og beskæftiger titusindvis af mennesker, herunder mange udenlandske arbejdere.
Men hvordan sikrer vi, at branchen fortsat er en drivkraft for vækst, produktivitet og innovation? Hvilken lovgivning og politiske tiltag understøtter byggebranchen bedst?
Og hvordan kan vi sikre, at byggeriet bidrager til de mål, vi har sat os i forhold til en sund, klimasikret og energieffektiv boligmasse, social sammenhængskraft og forbedret livskvalitet for danskerne gennem udvikling af kritisk infrastruktur og bygninger?