Åbningsdebat: Fremtidens Danmark starter i byggebranchen

Hvordan sikrer vi, at branchen fortsat er en drivkraft for vækst, produktivitet og innovation?

Arrangør: DI Byggeri
Hovedscenen torsdag kl. 12.00 - 12.45

Bygge- og anlægsbranchen spiller en central rolle i Danmarks økonomi og velfærdssamfund, da den udgør omkring 5 procent af BNP og beskæftiger titusindvis af mennesker, herunder mange udenlandske arbejdere.

Men hvordan sikrer vi, at denne sektor fortsat er en drivkraft for vækst, produktivitet og innovation?

På den ene side står vi med signifikant mangel på betalbare boliger i hele EU - en opgave, som vores nye boligkommissær Dan Jørgensen skal finde en løsning på. På den anden side bliver der stillet forslag om byggestop, som kan være med til at sikre, at vi kommer i mål med vores klimapolitiske ambitioner. Og hvordan kan vi sikre, at byggeriet spiller en aktiv rolle i at nå de mål, vi har sat os for en sund, klimasikret og energieffektiv boligmasse, samtidig med at vi fremmer social sammenhængskraft og livskvalitet gennem udvikling af kritisk infrastruktur? Det vil vi forsøge at komme nærmere på under denne debat.  

Deltagere:
Branchedirektør i DI Byggeri: Rasmus Brandt Lassen
Direktør i Boligøkonomisk Videncenter: Curt Liljegren
Senior Vice President for Products, VELUX: Tina Mayn
Næstforperson i Lærlinge For Bæredygtighed, Elias Palle Dalgaard
Direktør i KL, Stine Johansen

Moderator: Nynne Bjerre