PFAS I BYGGERIET – en udfordring for cirkulært byggeri

En dialog om, hvorvidt PFAS kan blive en barriere for den cirkulære omstilling af byggebranchen.

Arrangør: Rådet for Grøn Omstilling
Huset torsdag d. 12. juni, kl. 10.00-10.45. 

Den danske byggebranche står overfor en cirkulær omstilling. På flere områder er vi allerede godt i gang i Danmark, men skadelige kemikalier kan blive en reel barriere for denne omstilling. PFAS er en stor gruppe af kemikalier, som historisk er anvendt i en lang række produkter på baggrund af deres gode egenskaber.

Men i dag ved man, at mange af stofferne er stærkt miljø- og sundhedsskadelige. Der er dog meget lidt viden om, hvor stofferne er anvendt i byggematerialer, og det kan stikke en kæp i hjulet for genbrug og genanvendelse af byggematerialer. Desuden kan det skabe problemer for arbejdsmiljøet i branchen og evt. også indeklimaet i bygninger.

Branchen har i dag ikke adgang til information om evt. indhold af PFAS i byggematerialer, og det er derfor et område, hvor der også er brug for øget politisk fokus.

Eksperter og politikere vil debattere, hvordan vi får sat ind overfor denne udfordring.

Deltagere:
Anders Baun, Professor, sektionsleder Environmental Contamination and Chemicals, DTU Sustain
Christel Søgaard Kirkeby, projektleder, Forbrugerrådet Tænk Kemi
Sisse Norman Canguilhem, direktør for strategi og forretningsudvikling, Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Troels Dam Madsen, associate Design Director – Digital Practice, Henning Larsen Architects

Moderator: Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling